Her er nogle praktiske informationer omkring huset

 

Nøgler:

Nøglerne udleveres og afleveres efter nærmere aftale. Nøgle til hovedhus virker også til annex, sauna mm.

El:

El aflæses ved ankomst og ved afgang. Måleren sidder i indhak ved endegavlen. Pris pr. Kwh er 1 DKK. El er normalt tilsluttet, så det er bare at tænde radiatorer mm.

HUSK at slukke radiatorer når I forlader huset ved afrejse. Gulvvarme i badeværelset tændes ved at dreje på kontakt der sidder udenfor badeværelsesdøren nede i gulvhøjde. Sæt den på ca. 15 grader.

Ved afrejse skal den sættes på 7-8gr. og badeværelsesdør skal lukkes

Vand:

Vand åbnes ved på badeværelset at dreje et kvart omgang på rødt håndtag der sidder nede ved gulvet til højre.

HUSK at lukke igen ved afrejse.

Vandbeholder sidder på badeværelset og tændes ved at sætte kontakt i stik og tænde for kontakt.

HUSK at slukke ved afrejse.

Køle/frys:

Tændes ved at tænde for kontakt på siden af køleskab

Wifi:

Vi har Wifi i huset Tænd for routeren og tilslut med koden ”bundling”.

Der er kun begrænset dataforbrug til rådighed, så streaming af film via Netflix, YouTube mm kan ikke anbefales.

Men fungerer fint til normalt forbrug af data til facebook, mail etc.

Sengetøj:

Vi har dyner og puder i sommerhuset, men medbring selv sengelinned

TV/DVD:

Vi har et par TV og DVD afspillere i huset. Vi kan dog kun tage tyske kanaler via en digitalbox, så medmindre I er meget til tyske kanaler, er selve TV’ene ikke til stor nytte – udover at se DVD film.

Medbring derfor nogle DVD film, hvis du ønsker lidt underholdning.

Vi har også lidt spil mm liggende som er til fri afbenyttelse.

Sauna:

Det tager normalt ca. 1 time at få saunaen godt varm. Der sidder to kontakter på ovnen i saunaen. Den ene regulerer varmen, og den anden tænder ovnen. Sætter du den f.eks. på ”2”, er saunaen varm i 2 timer osv. Husk at slukke efter brug af saunaen.

Indkøb:

Nærmeste indkøbsmulighed er Netto og ICA som findes i Perstorp. En anden mulighed er Tyringe, og ellers er en tur til Hässleholm også en god idé. Her findes Maxi Ica og CityGross.

Området:

Der er mange søer, stier og veje at udforske enten til fods eller på cykel. Download evt.

Endomondo eller Google Maps og tag på opdagelse.

Der er markerede stier i skovene/arealerne mellem de forskellige sommerhus udstykninger. Nærmeste sø er Svenstorpsøen, hvor I kan bade, fiske og sejle.

Der skal købes fisketilladelse hvis I ønsker at fiske.

Se mere herom på tavle ved søen. Nærmeste vej til søen til fods er gennem skoven via stien mellem huset og nabohuset. Ved enden af stien drejes til højre mod søen.

Båd:

Vi har en robåd og en kajak liggende ved søen. Vi har markeret dem foran med sølvgrå tape. Båden er hvid og kajakken er grøn.

Cykler:

Der er to mountainbikes, en racercykel og en alm cykel. De er delvis funktionelle, men ha’ en ikke for store forventninger.

Åben ild:

Pga brandfare er det desværre ikke tilladt at have åben ild i perioden 1/5-30/9, så vores bålsted må ikke benyttes i denne periode.

Afrejse:

Gennemgå ovennævnte for at tjekke at el, vand og radiator er slukket. Husk også saunaen. Vi ønsker jer et godt ophold her i sommerhuset.

Kontakt Info

© 2019 Svenstorp Hytten. All Rights Reserved. Designed By Ara Design